Key Account Desk Manager til DHL Freight, Padborg

DHL

Qualifications
Benefits

Vil du være med til ”at flytte verden” og til stadighed sikre de bedste services til vores kunder og markedet? Grib muligheden og bliv en del af verdens førende logistikvirksomhed DHL Group!

Brænder du for ledelse, kvalitet og logistik? Har du erfaring med ledelsesrelaterede opgaver og kundehåndtering på Key Account niveau? Trives du med definerede processer, hvor vi altid har fokus på at gøre det en smule bedre hver dag? Så er det muligvis dig, vi leder efter!

I DHL Freight søger vi en Key Account Desk Manager til vores kontor Padborg, hvor du får det faglige- og personalemæssige ansvar for et team bestående af 8 dedikerede medarbejdere. Du vil indgå i den daglige drift omkring håndteringen af de største, mest komplekse og strategiske kunder i DHL Freight, Danmark.

Din direkte reference vil være til vores Head of Customer Service & Business Support.

Du vil få en alsidig hverdag med mange selvstændige opgaver, som du i stor udstrækning selv er med til at præge. Du bliver ansvarlig for en afdeling, hvor nøgleordene er udvikling, excellent kundeservice og samarbejde. Det daglige samarbejde bygger på gensidig respekt, hvilket er med til at gøre det sjovt og meningsfyldt at gå på arbejde.

Din dagligdag vil blandt andet bestå af:

  • Teamudvikling, samt at drive engagement-handlingsplaner
  • Deltagelse i kunde møder bl.a. inden for operation performance
  • Optimering og udvikling af ansvarsområdet
  • Ansvarlig for driften og økonomien i afdelingen
  • KPI rapportering, analyse samt opfølgning
  • Kundeservice af vores storkunder
  • Daglig dialog med kundeportefølje & DHL’s operation indland som udland

Vi lægger vægt på din tilgang til arbejdet og lysten til at bidrage med dine personlige- som faglige egenskaber.

Vi søger en Key Account Desk Manager, der har et stort drive og som samtidig er:

  • Handlingsorienteret og forstår at prioritere
  • Kvalitetsbevidst og detaljeorienteret
  • Kommunikativ og dygtig til at motivere dit team
  • Proaktiv og sikrer efterlevelse af aftaler
  • Indstillet på en omskiftelig hverdag med fokus på de muligheder som ansvarsområdet og vores organisation giver

Dine faglige kvalifikationer:

  • Du har ledelseserfaring
  • Du har erfaring med kundehåndtering på Key Account niveau
  • Du har gode kommunikationsevner på alle niveauer
  • Du har gode IT kundskaber - Microsoft Office, særligt Excel
  • Du har indsigt i transportbranchen
  • Du har erfaring med opfølgning på resultater og KPI’er
  • Du behersker flydende dansk og engelsk i både skrift og tale

Vi tilbyder dig ansættelse i en stor international virksomhed, hvor du bliver en del af en professionel og ambitiøs arbejdsplads. Du vil opleve en hverdag, hvor der ikke er langt fra tanke til handling, i en teamorienteret kultur med gode og stabile arbejdsforhold.

Dit primære arbejdssted vil være DHL Freight, Hermesvej 19, 6330 Padborg.

Din arbejdstid vil være 37 timer om ugen placeret inden for normal kontortid.

Er du vores nye Key Account Desk Manager?

Hvis du har spørgsmål vedrørende DHL Freight eller stillingen, er du velkommen til at kontakte Morten Lind Kristiansen, Head of Customer Service & Business Support på tlf. +45 2682 5983.

Vi behandler ansøgninger løbende, så vi opfordrer dig til, at du sender din ansøgning hurtigst muligt via linket på denne side.

Hvis du har lyst til at læse mere om DHL Freight som arbejdsplads, kan du læse mere på vores hjemmeside: www.dhl.dk/freight

Vi informerer om, at vi i rekrutteringsprocessen kan forespørge på straffeattest og CFSP-listen, udarbejde person-profil samt søge på diverse SoMe kanaler. Det er vigtigt for os, at beskytte dine personlige oplysninger, herunder kontaktoplysninger og dit CV, og sikre, at dine oplysninger behandles i overensstemmelse med gældende lovgivning. Vi opbevarer dine data, indtil du trækker din ansøgning tilbage, og du kan til enhver tid slette dine data i vores rekrutteringssystem. Rollen som databeskyttelsesansvarlig påhviler flere enkeltpersoner i virksomhederne i Deutsche Post DHL Group. De kan kontaktes på følgende e-mailadresse: Datenschutz-Bewerbung@dpdhl.com.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Read Full Description
Confirmed 22 hours ago. Posted 30+ days ago.

Discover Similar Jobs

Suggested Articles