Vil du være med til at skabe de bedste kundeoplevelser for vores erhvervskunder i Danske Bank? Er du løsningsorienteret, finder gode og innovative løsninger, og motiveres du af at løse udfordringer? Så er det dig, vi søger til vores team, hvor vi fokuserer på at gøre netop dét hver dag. Lige nu søger vi en ny kollega til fuldtid i Business Customer Service i Danske Bank, Århus.
Business Customer Service i Aarhus er en del af Nordic Customer Care DK. Selvom stillingen er baseret i Århus, er Customer Care spredt ud over fire forskellige steder i Danmark – Glostrup, Aalborg, Århus og Kolding. Hver dag arbejder vi for vores erhvervskunder sammen med kollegaer på tværs af Sjælland og Jylland.
Sådan hjælper vi vores erhvervskunder
Som en del af Business Customer Service Aarhus bliver du en del af et engageret team med 18 erfarne og motiverede kollegaer. Her vil du opleve masser af muligheder for at få sparring og støtte. Vi brænder for at skabe værdi for vores erhvervskunder ved at rådgive og støtte dem i deres daglige bankbehov via telefon og chat. Det kan fx være hjælp til selvbetjeningsløsninger, betalinger og overførsler, spørgsmål til kort og meget andet.
I jobbet vil du have en bred berøringsflade inden for banken og du vil samarbejde tæt med kollegaer på tværs for at skabe de allerbedste oplevelser for vores kunder, som kan være alt fra små, mellemstore og større erhvervskunder, der har brug for vores rådgivning.
I Business Customer Service har vi en sund kultur, hvor godt humør, sociale evner og en positiv omgangstone er i fokus. Teamet er meget kundeorienteret og bestræber sig efter altid at levere hurtige og nemme løsninger for kunderne, og vi sætter en stor ære i at være med til at skabe værdi i alle vores interaktioner. Det gør vi ved at møde kunderne, hvor de ønsker at blive mødt og hjælpe dem til at få den mest optimale oplevelse som erhvervskunde i Danske Bank.
Samarbejde og udvikling – fagligt og personligt
For at gøre det godt i denne rolle er det vigtigt, at du er engageret for at rådgive og støtte erhvervskunder. Du formår at sætte dig ind i kundens situation og besidder evnen til at finde den helt rigtige løsning for kunden. Ligeledes skal du have evnen til at samarbejde med andre og du møder samarbejdspartnere med tillid og åbenhed.
Vi forestiller os, at du måske har erfaring fra et lignende job og er klar til at anvende din faglige viden og praktiske erfaring fra dag ét. Din baggrund er ikke det afgørende, men det er vigtigt, at du har en passion for at skabe gode kundeoplevelser og en positiv tilgang.
Vi ser også gerne at du:
”Du går engageret, resultatorienteret og selvbevidst til opgaverne. Som person er du tillidsvækkende og positiv, så du på den måde er med til at skabe en god kontakt med såvel kunder som kolleger”, siger Head of Customer Care Services, Besarta Simnica.
Kunne du tænke dig at være med i teamet og bidrage til at nå vores fælles mål? Så er det nu du har chancen!
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Head of Customer Care Services Besarta Simnica på telefon 25 41 17 12 / mail: besi@danskebank.dk. Vi vil løbende afholde samtaler med relevante ansøgere, så ansøg venligst hurtigst muligt. Vi ser frem til at høre fra dig!
Danske Bank er en nordisk bank med tætte forbindelser til resten af verden. Vi har i 150 år støttet mennesker og virksomheder med at forløse deres potentiale. En karriere hos os er en mulighed for at blive en del af et fællesskab med 22.000 kolleger og en virksomhedskultur med fokus på Team Up, Own It og Be Open. Vi er begyndt på en fælles rejse, som skal gøre Danske Bank til en bedre bank. For vores kunder, vores medarbejdere og vores samfund.
Read Full Description