Skatteafdelingen i PwC søger en administrativ medarbejder med flair for administration

PricewaterhouseCoopers

Line of Service

Tax

Industry/Sector

Not Applicable

Specialism

General Tax Consulting

Management Level

Administrative

Job Description & Summary

Trives du i en hverdag med administrative opgaver? Og er du kendt for at være en vaskeægte blæksprutte, der har overblik over stort som småt på vegne af dine kollegaer? Så er du måske vores nye kollega i PwC’s voksende skatteforretning!

Du bliver en del af PwC’s tværgående Tax Support Team på 14 medarbejdere, der supporterer de forskellige afdelinger i PwC’s Tax & Legal-forretning. Samtidig vil du være tilknyttet vores søde kollegaer i afdelingen Business Tax, hvor du får ca. 45 kollegaer i Hellerup og Aarhus. 

Fokus på administration og service

Du får en varieret hverdag, hvor du i tæt samarbejde med vores to andre administrative medarbejdere i Business Tax samarbejder om opgaverne, der kommer ind i en fælles mailbox. 

Som din kommende kollega, Tascha, beskriver det, får du opgaver, der drejer sig om ”alt mellem himmel og jord”, men din rolle bliver at hjælpe dine kollegaer med administrative og serviceorienterede opgaver. 

Du gør derfor en forskel, når du: 

  • Opretter nye kunder og jobs i vores systemer
  • Assisterer med risk management-opgaver ved at udarbejde aftalebreve og indhente nødvendige godkendelser
  • Fakturerer efter afsluttede opgaver
  • Hjælper med andre ad hoc-opgaver, eks. arrangementer og mødekoordinering 
  • Tager initiativ i forhold til løsning af nye opgaver eller forbedringer af vores arbejdsprocesser

Brænder du for at gøre en forskel?

Du skal gøre en forskel for dine kollegaer, så de kan gøre en forskel for vores kunder. Vi mangler derfor dig, som er initiativrig og struktureret og ikke mindst fleksibel i dine måder at arbejde på. 

Bliv en del af PwC’s Tax Support Team!

Vi er en arbejdsplads med plads til rigtig mange forskellige baggrunde. Derfor kan der også være mange forskellige veje ind til rollen og vi har ikke krav til din tidligere erfaring. Vi hører gerne fra dig, hvad enten du har en professionsbachelor i administration eller erfaring på anden relevant vis. Det er dog vigtigt, at du kommunikerer ubesværet på engelsk (skriftligt og mundtligt).

Vi lægger mest vægt på, at du indgår i et tæt samarbejde med vores to administrative medarbejdere i Business Tax og naturligt bliver en del af vores fællesskab med fokus på at hjælpe dine kollegaer. Samtidig gør vi vores bedste for at klæde dig på til dine opgaver og til arbejdet hos PwC. 

Til alt det, du er. Og alt det, du kan blive.

Som en del af PwC er du både en del af en markedssucces og et sted, der er rart at være. Det er i samspillet mellem de to, at tilliden opstår, karrieren udvikler sig, og hvor du og dine kolleger er med til at finde løsninger for erhvervslivet og for det samfund, vi alle sammen er en del af. Det er derfor, vi siger: Succes skaber vi sammen.

Vil du være en del af vores stærke fællesskab?

Send din ansøgning, CV og eksamensbeviser via linket øverst på siden. Du er også mere end velkommen til at ringe til Tascha Christiansen på telefon: 2499 4271 eller Anne Skovgaard Johnsen på telefon 2278 4200, hvis du er blevet nysgerrig på jobbet eller har nogle spørgsmål. 

Husk at søge inden: Vi screener og interviewer løbende og tager opslaget ned, når vi har ansat vores nye kollega. Så søg hellere i dag end i morgen!

Vi forestiller os, at din første arbejdsdag bliver: Snarest muligt, men afhænger af den rette kandidat

Arbejdstid: Fuldtid

Arbejdssted: Hellerup

Mød kommende kolleger og læs endnu mere om, hvordan det er at arbejde hos PwC på: www.pwc.dk/karriere

Education (if blank, degree and/or field of study not specified)

Degrees/Field of Study required:

Degrees/Field of Study preferred:

Certifications (if blank, certifications not specified)

Required Skills

Optional Skills

Desired Languages (If blank, desired languages not specified)

Travel Requirements

Not Specified

Available for Work Visa Sponsorship?

No

Government Clearance Required?

No

Job Posting End Date

June 14, 2024

Read Full Description
Confirmed 7 hours ago. Posted 13 days ago.

Discover Similar Jobs

Suggested Articles